Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Præsentation af børnehuset

Børnehuset Vævergården er opdelt i 5 grupper med plads til omkring 80 børn i alderen 0 - 6 år

  • Småfolkene (ca. 10 måneder til ca 1,5/ 2 år)
  • Alferne (ca. 1,5/ 2 år til ca. 3 år)
  • Skovtroldene (de 3 årige)
  • Krudtuglerne (de 4 årige)
  • Hobbitterne (de 5 årige)


Vores værdier  

Vores motivation for et godt samarbejde omkring barnet tager udgangspunkt i følgende: "Vi lykkes, når vi sammen med familien, skaber udvikling af barnets trivsel, læring og mod".

Det gode børneliv i Vævergården handler for os blandt andet om tryghed, nærhed, nysgerrighed, fantasi og leg. Det er her vi udvikler børnenes kompetencer. Det betyder at vores fællesskab i Vævergården udspringer i, at pædagogikken altid står forrest i vores arbejde med børnene. Vi vægter det enkelte barn højt, men prioriterer også fællesskabet og gruppen. Vi anerkender, støtter, guider og motiverer børnene i deres udvikling. 

Vores pædagogik

I Gladsaxe Kommune arbejder vi med en fælles faglig ramme i alle dagtilbud, DAP – som vi benævner Didaktisk Anvendt Pædagogik. Den fælles faglige ramme hviler på lovgivningen, som beskrevet i ”Den styrkede pædagogiske læreplan” og på Børne- og skolepolitik i Gladsaxe.

Læs yderligere her: "Børn og unge former fremtiden".

I Vævergården arbejder vi projektbaseret, med overordnede temaer som skifter hvert år. Vi har for eksempel arbejdet med temaer som "eksperimenter", "alle vi børn i Bagsværd", og "Leg og udeliv". 
Hvert tema starter med en overskrift som vi voksne vælger ud fra, hvad vi kan se børnene interesserer sig for, eller hvad vi vurderer kunne bidrage med noget nyt og spændende til børnenes læring. Når vi har valgt et tema, planlægger vi 14 dage ad gangen. Vi holder skarpt øje med hvad børnene synes er spændende og tilpas udfordrende, og så følger vi børnenes interesser. Vi planlægger desuden ud fra børnenes individuelle udviklingstrin. Et årsprojekt som "leg og udeliv" kan derfor ideholde rigtig mange ting. Det kan være at bygge huler i skoven, finde snegle på legepladsen, bygge vindmøller og raketter ud af genbrugsmaterialer, øve balance ved at gå på sandkassen, bygge et spil ud af pinde, øve sig i at gynge lidt højere osv.
Vi arbejder ud fra Gladsaxe kommunes overordnede faglige ramme, DAP (Didaktisk Anvendt Pædagogik), som er en metode til observation og dokumentation af børnenes udvikling og læring, samt en vejledning til planlægning af de pædagogiske processer.